Hvordan fjernes flåter?
Flåter skal fjernes straks. Det mindsker mængden af evt. bakterie- eller virusoverførsel og dermed risikoen for sygdomme som Borreliose eller TBE (flåtoverført hjernebetændelse).
Førstehjælp, når flåter skal fjernes
- Brug helst en flåtpincet eller neglene (hvis du kan få fat uden at klemme på den)
- Træk den direkte ud
- Du skal ikke nulre/trykke på den – hverken direkte eller med vaseline/margarine. Du spilder tiden og risikerer at trykke mere virus ud af den. Den skal bare af.
- Det har ingen betydning, hvis lidt munddele fra hovedet bliver tilbage i såret. De falder af senere.
- Søg læge, hvis der opstår rødme omkring bidstedet eller hvis du får influenzasymptomer om sommeren (rødme opstår ikke i alle tilfælde).
De fleste flåtbid overfører ikke sygdom!
Forebyggelse
- Gå på stierne i stedet for underskoven
- Brug lange ærmer, gummistøvler og stik bukserne ned i strømperne (især hvis du vil væk fra stierne)
- Brug myggespray med DEET
- På lyst tøj er det lettere at spotte kravlende flåter
- En fnugrulle af den type med klister kan fange kravlende flåter fra tøjet – også de små, der er svære at se
- Tjek huden for flåter efter turen, ikke mindst ved fugtige folder som mellem tæer, knæhaser, skridt og bag ørerne (de kan dog sidde hvor som helst)
Kan flåter virkelig give kød-allergi?
Ja, det er formentlig rigtigt. Indtil videre er det dog ret sjældent i Danmark. Man har mig bekendt endnu ikke fundet flåter med det pågældende molekyle (alfa-gal) i Danmark, så der er fortsat tvivl.
På fx allergicentrene på OUH, Herlev og Gentofte behandles patienter med kødallergi, hvor stort set alle husker at være blevet bidt af flåter forinden. Så man formoder, allergien skyldes flåter.
PS: En tæge er ikke en flåt og de er overhovedet ikke biologisk beslægtet. Tæger er insekter og har 6 ben. Flåter er arachnoider med 8 ben.
Om mig
Lidt om min baggrund og tilgang
Førstehjælp – Viden & Myter
Skal der mon is på buler, margarine på flåter og tis på brandmænd eller…
Generelt om mine Førstehjælpskurser
Vilkår & betingelser.
Førstehjælp for voksne
Med kursusbevis fra
Dansk Førstehjælpsråd
Førstehjælp for voksne med ansvar for børn
Med kursusbevis fra
Dansk Førstehjælpsråd
Førstehjælp for skolelever
Fra 4.-10. klasse.
Emner sammensat efter ønske og behov
– med eller uden kursusbevis efter aftale