Brandmand – tis, eddike eller saltvand?
De lange fangtråde på en brandmand indeholder en hel masse små giftblærer. Nogle af disse brister ved kontakt med huden. Men hælder du ferskvand på, brister endnu flere, så du får mere gift på dig.
Derfor er det klart den bedste førstehjælp at skylle med saltvand!
Førstehjælp, når man er brændt af en brandmand:
- Skab sikkerhed: Søg op på land, væk fra brandmanden (trådene kan være 10-30 meter lange)
- Skyl med masser af saltvand
- Skrab trådene af ved fx at bruge et kreditkort, en ispind eller hvad man nu kan finde.
- Hold området varmt (40 grader i 40 minutter) hvis muligt. Varmen inaktiverer giften på samme måde som giften fra fisken fjæsing.
- Overvej at lindre symptomer med smerte- eller kløestillende cremer og/eller antihistamin tabletter
- Søg læge, hvis man bliver dårlig
I nogle lande anbefales eddike. Dette øger dog giftfrigivelsen fra nogle typer brandmænd, så generelt er rådet altså saltvand.
Hvad så med det tis?
Tis indeholder faktisk en smule salte, men ikke nok. Man risikerer derfor, at flere giftblærer sprænges (ligesom ved ferskvand).
I gennemsnit svarer saltindholdet i urin sådan ca. til brakvandet i Østersøen (hvor brandmænd derfor almindeligvis ikke trives så godt), mens normalt havvand er ca 3 gange så salt.
Om mig
Lidt om min baggrund og tilgang
Førstehjælp – Viden & Myter
Skal der mon is på buler, margarine på flåter og tis på brandmænd eller…
Generelt om mine Førstehjælpskurser
Vilkår & betingelser.
Førstehjælp for voksne
Med kursusbevis fra
Dansk Førstehjælpsråd
Førstehjælp for voksne med ansvar for børn
Med kursusbevis fra
Dansk Førstehjælpsråd
Førstehjælp for skolelever
Fra 4.-10. klasse.
Emner sammensat efter ønske og behov
– med eller uden kursusbevis efter aftale