Baby SanseTummel & Førstehjælp (baby 0-5 mdr)
På dansk – but English speakers are welcome. I will be happy to translate the difficult parts
Uden bevis
Kursus indhold
Leg med din nyfødte – mens du får lidt blodomløb i den stive nakke og de ømme skuldre!
På dette hold er de helt små babyers sanser og motorik i centrum.
Vi leger med de ydre sanser, såsom syn, lugt, hørelse og berøring
– foruden de indre sanser, såsom ligevægt, balance og muskel/ledsanser.
Der sættes særligt fokus på lege, som stimulerer krydsmønstre
– og så hjælper vi de små med at lære at holde af maveleje.
Undervejs i sæsonen hygger vi med bl.a. massage, begynderkolbøtter, sang, sving & rul, store bolde og tørklæder i mange farver.
Hver uge gennemgår vi kort et emne om førstehjælp, fx
- Fremmedlegemer i luftvejene
- Feberkramper
- Forbrændinger og ætsninger
- Forgiftninger
Sover din baby? Så kan du enten
- lave legene med en låne-dukke som inspiration til hjemmebrug
- få et par blide styrketrænings- og strækøvelser at hygge med 🙂
- eller ankomme på det andet Baby SanseTummel hold den dag (læs om flextid herunder)
Mange af legene tilrettelægges, så den voksne også er i bevægelse.
Du går hjem med en dejlig følelse af at have arbejdet kroppen blidt igennem.
Jeg er fysioterapeut og førstehjælpsinstruktør og kan hjælpe dig med forslag til skånsomme variationer af legene, hvis du har udfordringer efter fødslen. Du behøver ikke afvente 8-ugers undersøgelsen. Øvelserne er særligt målrettet den sårbare krop, også ganske få uger efter fødslen.
Varighed
- 50 minutter pr mødegang
- 5-6 mødegange pr. sæson
- Fuld flex mellem 2 hold hver uge
Pris: DKK 400-480,- afhængig af antal mødegange
Dertil kommer et Billetto-gebyr på DKK 25-30,-
Tilmelding og anden information:
Klik venligst på et af de nedenstående Billetto-links
Datoer forår 2026
Bemærk at du er meget velkommen til at tilmelde dig efter holdstart, hvis der er ledige pladser.
Prisen nedsættes hver uge, så den altid svarer til de mødegange, der er tilbage.
Du tilmelder dig hold 1 eller 2, men må hver uge vælge frit mellem at komme kl. 9.40 eller 10.40
(flex-muligheden fjernes kun i tilfælde af Corona-style restriktioner fra myndighederne).
Baby SanseTummel & Førstehjælp tirsdage 3. marts – 14. april: 6 mødegange
Ikke undervisning i uge 14 pga. påskeferien
Baby SanseTummel & Førstehjælp tirsdage 5. maj – 9. juni: 6 mødegange
Om mig
Lidt om min baggrund og tilgang
Førstehjælp – Viden & Myter
Skal der mon is på buler, margarine på flåter og tis på brandmænd eller…
Generelt om mine Førstehjælpskurser
Vilkår & betingelser.
Førstehjælp for voksne
Med kursusbevis fra
Dansk Førstehjælpsråd
Førstehjælp for voksne med ansvar for børn
Med kursusbevis fra
Dansk Førstehjælpsråd
Førstehjælp for skolelever
Fra 4.-10. klasse.
Emner sammensat efter ønske og behov
– med eller uden kursusbevis efter aftale